NEWS
EXHIBITIONS
PAINTINGS
GRAPHICS
DRAWINGS
MIXED MEDIA
INFO
CV
LINKS
CONTACT
 
 
>> Info


VENTURE……………En fotosafari på Teglholmen

Teglholmen er ved at blive forvandlet, fra i fordums tid at være industri kvarter til at blive et sjæleløst og ligegyldigt beboelses kvarter. En stemning af et havnemiljø der pludselig forsvandt. En svunden tid eller æra i Københavns havn.
I dette øde område med H.C. Ørsteds værket som baggrund tages en serie situationistiske fotos.

Situationisternes status som overgangsfænomen, som den gruppering der spillede avantgardebevægelsernes slutspil helt til ende i sin bestræbelse på at negere kunsten til fordel for radikal politisk aktivisme, har – måske indtil nu – levet en skyggeeksistens. Pro-situationister der hvisker ”Don’t talk about Fight Club” har til en vis grad beskyttet grupperingen fra optagelse i mainstreamkulturen, og alt hvad der følger med af kommerciel udnyttelse.

Det undersøgende og legende aspekt ved at fotograferer er omdrejningspunktet.  Lokaliteterne dokumenteres; så som trappe-opgange, kantiner, kældre, haller, og hele tiden med tilstedeværelse af en anden person.

VENTURE af Frank Busk
21 juni 2009.

‘Visionary experiments: possible paths for painting in the future’
1. februar – 26. februar 2008 - Udstilling hos Galleri Sonne
Frank Busk udstiller nye værker, hvori han eksperimenterer med en opsplintring af maleriets grundsubstans.
Ved at etablere et paradoksalt forhold mellem konstruktion og destruktion, og ved at destabilisere billedrummet gennem perspektiviske forskydninger, skildrer han et dynamisk arkitektonisk byrum, der udfordrer beskuerens syn
og orienteringssans. Udtrykket er på én gang kontrolleret og energisk i et futuristisk univers, hvor kampen mellem umenneskelig perfektion og uregerlige kræfter udspiller sig.

"Et stykke fiktion med beskueren i centrum"

Tekst skrevet af mag.art. Cecil Bojsen Haarder.

Frank Busks maleri anno 2007
Tekst skrevet af mag.art. Cecil Bojsen Haarder [klik her]

Kunstnersammenslutningen QWERTY [klik her]


"Et stykke fiktion med beskueren i centrum"

Tekst skrevet af mag.art. Cecil Bojsen Haarder.

For Frank Busk er maleprocessens udgangspunkt det hvide, ubesmittede lærred. På denne nøgne flade bliver tegning til maleri, og formerne dukker gradvist op med en dugfrisk lethed efterhånden som blikket bevæger sig rundt i fremstillingen. Farverne er klare og indbydende; konturerne veksler frit mellem grafisk skarphed og en mere malerisk tyngde. På ét maleri fanger en kaktus på fredelig vis lyset i en solrig vindueskarm. På et andet svæver små, snemandslignende rumvæsner vægtløst over en eksotisk kyst, hvor en redningskrans i vandkanten vidner om et nyligt overstået skibsforlis eller en naturkatastrofe. Vi er på randen af verden og blandingen af fragmenter fra kendte og fremmede universer vækker samme følelse af snigende uhygge som et surrealistisk maleri eller en Science Fictionfilm, hvor krig og ødelæggelse har åbenbaret en ukendt dimension.

På Barok Chok er motivet mere abstrakt og stilen mere ekspressiv. De to små rumvæsner dukker op igen i en rørende parringsakt, men denne gang omgivet af former, der ikke uden videre lader sig genkende eller definere. To cirkler med omrids af brede penselstrøg dominerer kompositionen og udgør ved deres placering over hinanden et ekko af de ejendommelige væsners udseende og aktivitet. De brede penselstrøg, runde former og den dryppende maling giver fremstillingen en kraftig overtone af seksualitet og reproduktion, der understreges af den falliske figur nederst til venstre.

Skellet mellem det abstrakte og det figurative er flydende. Frank Busks malerier appellerer i høj grad til beskuerens fantasi og evne til at skabe sammenhænge mellem billedets elementer. Hvad enten vi præsenteres for geometriske former, tegneseriefigurer eller collageagtige overlapninger som for eksempel i Golden Age, er det udsigtsløst at undersøge, hvorvidt fortællingen opstår i billedet eller i vores bevidsthed. Historien konstitueres netop i mødet. Referencerne til tegneserieæstetik og Science Fiction understreger maleriernes narrative potentiale og den fragmentariske samstilling vækker et dybtliggende behov i os for at skabe sammenhæng. Således udstiller og udforsker værkerne maleriets evne til at forføre og beskuerens længsel efter at blive forført.

Frank Busk er uddannet på det Fynske Kunstakademi i 1990-95 og har adskillige separat- og gruppeudstillinger bag sig både indenfor maleri og performance.

Frank Busks maleri anno 2007
s.s.p. Gul, s.s.p. Grøn og s.s.p. Sort, 2007
Tekst skrevet af mag.art. Cecil Bojsen Haarder

Frank Busks nyeste malerier lokker beskueren ind i et dragende, urbant univers, hvor åbne pladser, monumentale bygninger og snorlige gader mødes i et imponerende kraftfelt af dynamiske linier. Forsvindingspunkterne afslører sig hurtigt, men blikkets vej dertil er en svimlende panorering henover byens tage, der får de monokrome akrylmalerier til at ligne mellemting mellem levende bykort og fantasifulde arkitekturtegninger.

Malingens ekspressivitet, stoflighed og farve er nedtonet til fordel for et grafisk og kontrolleret udtryk, der leder tankerne mod ideologiens renhed. I dette fascinerende og destruktive utopia mødes 1700-talsarkitekten Piranesis labyrintiske skitser af romerske ruiner og fascismens totalitære og stærkt aksiale byplanlægning, her mødes fortid og fremtid. Busk har også været i Rom og det er hans erindringer og skitser fra Italien, der her forvandles til et visionært og æstetisk totaldesign. Maleriet, der traditionelt er forbundet med kravet om gengivelse af eksisterende genstande i verden, har her gennem sin lighed med den fascistoide, visionære arkitekturtegning forvandlet sig fra materiel rekonstruktion til immateriel konstruktion. Den konstruktive proces er dog stærkt forlenet med de destruktive kræfter som ethvert totalitært system bærer med sig og det er som om denne erfaring får lov at komme til udtryk i malerierne side om side med utopien. Skabelsen af noget nyt involverer en afsked med fortiden og associationerne til Piranesis ruiner fungerer som en melankolsk hyldest til denne fortid og dens faldne monumenter. En materiel rest, der giver malerierne tyngde.

Busks malerier præsenterer os for et science fiction-agtigt univers, som vi forføres til at deltage i, ja ligefrem lade os opsluge af. I processen mister vi fodfæstet og fornemmelsen for hvor verden begynder og hvor vi selv hører op. Vore blikke ledes mod svimlende dybder med en dynamik, der minder om drivkraften i vores egen fantasi. Som i Busks tidligere værker udgør beskuerens deltagelse en væsentlig del af forståelsen, men hvor det før drejede sig om frit at etablere forbindelse mellem tilsyneladende tilfældigt anbragte figurfragmenter og derved konstruere en samlet, personlig fortælling, forekommer kompositionen og beskuerens placering mere bundet i dag. Malerierne er performative; de gør det, de siger, idet de på én gang berører temaer som illusion, forførelse og konstruktion og indhyller os i utopiens forjættende tråde.

PROGRAM For KUNSTERSAMMENSLUTNINGEN QWERTY

Den ideelle bogstavkombination
Mennesket er på mange måder det dummeste væsen, der findes. I sin indbildte autonomi og individualitet tror det at eje en særlig originalitet. Millioner af pc-brugere har således troet, at bogstavkombinationen QWERTY i rækken lige over venstre hånds udgangsstilling på computerens keyboard var deres personlige ejendom og derved gjort QWERTY til den hyppigste brugte kode på Wold Wide Web. Det keyboard, som de fleste anvender i vesten, kaldes et QWERTY keyboard. Ved en tilfældighed er QWERTY også navnet på en general i den amerikanske borgerkrig, Sir Henry Qwerty, der helt uretfærdigt er blevet omtalt som en af krigens store helte. Qwertys bedrift var, at han absolut intet foretog sig i det berømte slag ved Gettysburg, da sydstatshærens udslettede det meste af hans deling. Passiviteten fik sydstatshæren til at undervurdere nordstatshærens styrke og påbegynde det angreb, som vendte krigslykken til nordstaternes fordel. Præsident Lincoln udtalte af samme grund senere, at general Qwerty var den bedste general i den amerikanske hær – en mand lige efter hans hoved. Fem år senere, i 1868, opdagede C. L. Sholes i sit arbejde med at forbedre de nye skrivemaskiners tastatur, at QWERTY desuden var den ideelle bogstavkombination, idet den muliggjorde den perfekte fingerstilling og reducerede tendensen til at tasterne satte sig fast. Sholes blev klar over, at generalen var hans livs held. Det er for at hylde denne mand – ikke for det han gjorde, men for det han var og er: nemlig den virkelige bærer af den tilsyneladende tilfældige bogstavkombination QWERTY – at vi nu kalder os QWERTY! QWERTY er i vores øjne en performancekunstner. Han har med sit liv virkeliggjort den uundværlige tilfældighed. QWERTY er for os – når alt pludselig, tilsyneladende tilfældigt hænger sammen og bliver betydningsfuldt. Vores forbogstaver er: C M I A P M J F J M. Vi har ikke nogen særlig grund til at kende hinanden endsige arbejde sammen. Vi har tilfældigvis fundet sammen via nettet, i sengen, på gaden og ved kunstudstillinger.
QWERTY navnet der muliggjorde at man nemt kunne skrive typewriter. Prøv selv: typewritertypewritertypewriter

to the top